af Martin Ravn Tversted, 2002


Austrolebias bellotii

Udbredelse:Argentina og Uruguay.

Størrelse: Han 7,5 cm, hun 5 cm

Foder: Myggelarver af alle slags, senere er levende Tubifix og små regnorm et godt foder.

Pleje: En trio kan gå i et mindre akvarie fra 30 liter. Bedre er det med flere par sammen i akvarier fra 50 liter. Undgå, som ved mange andre cyprinodonter, at have kun to hanner sammen. Dette vil altid resultere i at den ene dør af stress. Man skal have mindst tre par og gerne det dobbelte antal hunner. Arten er vinterannuel og skal regnes som værende en koldtvandsfisk. Temperatur mellem 4 og 22C.

Opdræt: Lad voksne fisk yngle i mindre beholdere med sphagnum. Parret placerer æggene nede i dette og hver 14. dag fjernes sphagnummet for at blive tørret, ind til det har en fugtig, men ikke våd konsistens. Tørven lagres i en pose eller plastbeholder ved en temperatur mellem 16 og 26C.
Det er en god ide at lade inkubationstemperaturen svinge mellem de to ydrepunkter for at give en ligelig kønsfordeling.

Levetid: Mellem 1 og 2 år, specielt fisk som får lov at gå ved lave temperaturer bliver gamle. Rekorden er 2,5 år. I naturen lever de i temporære vandsamlinger, som tørrer ud om sommeren.

I naturen: I naturen lever den sammen med arter som Austrolebias nigripinnis og Megalebias elongatus.

Den här e-postadressen skyddas mot spambots. Du måste tillåta JavaScript för att se den.